Supervision til tværfaglige teams

Jeg ved selv hvor vigtigt det er, at kunne føle sig tryg med sin supervisor. Og jeg er derfor taknemmelig og føler mig heldig over, at have Robyn som min supervisor.

Form & indhold i supervisionen

Rammer for supervisionen samt hvad leder og teamet ønsker at arbejde med i gruppesupervisionen – aftales på forhånd. På den måde er alle enige om hvorfor vi samles, og kan direkte komme i gang med arbejdet.

Som supervisor sætter jeg en ære i at holde rammerne, guide gruppen og rette fokus ind på refleksion over egen indsats samt hvad det gør ved os. Ofte er der fokus på kompetenceudvikling ud fra cases.

Supervisionens form tilrettelægges efter behov. Tit foretrækkes den faste struktur med casesupervision samt det reflekterende team samt med en “bagkant”, hvis gruppen er større end 6-8 personer.

Det er afgørende for mig som supervisor, at der er en rød tråd mellem ledelsens og teamets forventninger om hvad vi skal beskæftige os med. Derfor gør jeg en del ud af forarbejdet – herunder samtale med ledelsen og tydelig forventningsafstemning med teamet.

Min stil som supervisor

Jeg elsker at have ærlighed og åbenhed i supervisionsrummet – og det er min erfaring, at når det lykkedes, vil mine supervisanter virkelig udvikle sig og vokse.

Når du stikker hånden ind i bålet, skal du mærke flammerne – ellers vil det først rigtigt gå galt for dig!

Så derfor er det også essentielt i arbejdet med casesupervision, at vi også forholder os til, hvad oplevelserne gør ved os. At vi ikke er bange for at mærke os selv, og kan undersøge, hvordan vi reagere – også når vi måske finder noget, som vi ikke er stolte af.

Jeg er en passioneret psykolog, og jeg elsker mit job!

Jeg er dybt taknemmelig for at få lov til at anerkende, støtte og bidrage til andres liv, virke og livstilfredshed.

Mit menneskesyn

Min grundlæggende indstilling til mennesker er, at de ikke er gået i stykker, ødelagte eller forkerte. Jeg bryder mig ikke om retorikken vedrørende at “fixe” eller problemløse et menneske.

For det første deler jeg ikke overbevisningen om, at der er noget galt eller at nogle er i stykker, knækket, brudt sammen eller et ødelagt, forkert menneske. Jeg tænker, at dine omstændigheder og din livsbane har påvirket dig. At alle ville reagere præcist som du, hvis de have oplevet alt dét, som du har oplevet.

Derfor har jeg det menneskesyn at, du ikke er i stykker eller ødelagt – og derfor ikke skal “fixes” eller repareres…

For det andet er jeg overbevist om, at det hverken er særlig hjælpsomt eller respektfuldt, at betragte andre mennesker som om de er i stykker, ødelagte eller forkerte. Der kan hurtig blande sig et hierarkisk ulige forhold ind i relationer, hvis vi ikke arbejder åbent og er bevidst om hvilket menneskesyn eller perspektiv vi opererer ud fra.

Mit menneskesyn vil påvirke rummet under supervisionen.

Vi kan arbejde med perspektiv og på hvilke måder vores udsyn vil påvirke den person, der bliver betragtet.

Jeg er passioneret for at være nysgerrig på andre – undersøge og afdække.

Formål med supervision

Kerne i supervision er at sætte refleksion og ny læring i højsædet.

Supervision går ud på at få mulighed for at reflektere. Få ny inspiration til håndtering, udførelse og at føre handling ud i virkeligheden.

Jeg føler mig som en dygtig psykolog og supervisor, når jeg inspirerer og stille spørgsmål, som sætter de nødvendige processer i gang.

Det er ikke tilstrækkeligt at blot tale om tingene – det afgørende er, at kunne omsætte teori til handling – så indsatsen kan forbedres, fagligheden øges og arbejdsglæden styrkes.

Ingen supervision uden tryghed

Ingen vil åbne op og tage imod – uden vi føler os trygge.

Og sådan skal det være. Det betyder reelt set, at vi hver især passer på os selv.

At være supervisor er en tillidssag, som jeg er bevidst omkring. Jeg tager min faglighed og mit ansvar yderst alvorligt.

Jeg bliver altid beæret, når jeg bliver inviteret ind som supervisor. Ind i det rum, hvor det svære og vanskelige bliver lagt frem. Og jeg værner om den sårbarhed, som naturligvis vil være tilstede, når vi forholder os til at blive i tvivl eller ikke føle sig tilstrækkelig kompetent.

Når mine supervisanter tør vise sig selv og deres sårbarhed – kan vi arbejde med de vigtige processer.

Dette betyder i praksis, at den enkelte i gruppen skal føle sig tryg og at der gives plads i supervisionen – supervision i trygge rammer.