Min personlige beretning om, hvordan jeg gjorde mit terapeutiske rum større og åbnede op for at være udenfor med klienter og supervisander.
Skal jeg lave terapi ude- eller indenfor?
Siden jeg startede egen klinik som privatpraktiserende psykolog i 2017, har jeg bevæget mig mere og mere udenfor.
I begyndelsen var det ikke nemt at forlade mit samtalerum, da det var “de trygge rammer”. For mig som psykolog, er det afgørende, at jeg laver et professionelt stykke arbejde. Men kunne jeg egentlig lave et ligeså godt stykke arbejde udendørs som indendørs? Og hvad når jeg var ude og lave walk-and-talk??
Jeg havde mange overvejelser om hvordan jeg skulle gøre det bedst rent praktisk set (jeg kunne jo ikke have journal og skriveblok med ude på walk-and-talk…).
Og jeg blev i begyndelsen også bremset af negative bekymringstanker om hvad-mon-andre-måtte-tænke…
Var jeg mon en seriøs psykolog, når jeg lavede terapi ude under åben himmel?
Jeg skulle arbejde en del med egne processer inden jeg kom videre.
Jeg opdagede, hvor betydningsfuldt det var og er for mig personligt, at tilbringe tid udendørs.
Og da jeg begyndte at undersøge de psykiske fordele herved, blev det endnu tydeligere for mig, at de psykologiske samtaler burde finde sted udendørs fremfor indendørs.
Så dels blev min beslutning styrket af mine egne værdier som menneske.
Jeg blev klogere på mine egne værdier, hvad jeg trives bedst i selv, hvilken “type” psykolog jeg er og på hvilke måder, jeg ønsker at lave terapi på.
Mit terapeutiske rum i den friske luft
Hertil kommer den voksende bunke af videnskabelige undersøgelser, der igen og igen peger på, at naturen er sund for os – at vi kan få trivselsproblemer ved kun at være indendørs.
Vi har simpelthen brug for at være mere udenfor.
Men tilbage til min egen beretning om hvordan jeg startede med at lave mere naturterapi, haveterapi, udeterapi – tja, kald det hvad du vil, men i hvert fald terapi udendørs 🙂
I begyndelsen bevægede jeg mig gradvist mere og mere udenfor med terapien. Det kunne være at lave en session som walk-and-talk eller gå udenfor og lave en mindfulness guidning til en klient, mens vi sad nede på gårdspladsen.
Langsomt kunne jeg åbne mit terapeutiske rum mere og mere op – og rygtet spredte sig. Der begyndte at komme klienter, som efterspurgte at få deres behandling ude i naturen.
Regnen kommer!
Og en dag skete der noget. Imens jeg havde en session med en ung mand i kørestol, begyndte det at regne. Ikke bare lidt – det stod ned i stive stænger! Nu var gode råd dyre – han kunne ikke komme ind og i terapilokalet med kørestolen!
Men ved siden af hønsehuset, er en gammel dobbelt garage med porte ud til gårdspladsen. Her stod halm og en masse skrammel – men der var god plads til os. Så ind kom vi. Herinde var vi i læ – mens regnen plaskede.
Da den unge mands forløb blev afsluttet, fortalte han, hvor meget det havde betydet for ham, at vi havde været udenfor og ikke inde i et lokale. Især episoden med at komme i læ, lytte til regnen på taget og duften af jord imens hønsene pludrede inde ved siden af, huskede han med glæde. Foruden al den konkrete terapi, naturligvis.
Med tiden gik det op for mig, at mine klienter fik noget ekstra med sig, når vi var udenfor. Når det terapeutiske rum er i den friske luft. De fleste er enige om, at tilbringe tid ude i naturen er sundt for dig – både kropsligt og mentalt.
Uderummet som base for naturbaseret terapi
Med corona blev det en let overgang. Jeg lukkede mit samtalelokale helt for klienter og supervisander. Nu fungerede det kun mit private kontor – dog også med en del video sessioner 🙂
Den tidligere dobbelt garage blev ryddet op, kalket og der kom nyt tag på, så den nye brændeovn kunne installeres. Jeg har altid ønsket mig en brændeovn i mit terapilokale – det skaber hygge i rummet, foruden varme.
Gode siddepladser i det uformelle uderum
Sådan foregår naturterapi, haveterapi og terapi udendørs hos mig
Vi kan vælge at have sessionen i det hyggelige uderum, eller bevæge os rundt i den omkringliggende natur. Herude kan vi også være private, og vi kan enten lave walk-and-talk eller finde et sted, hvor der er rart at være.
For mig er det ikke afgørende hvad vi kalder det – men at den psykologiske behandling er i top og foregår i nær relation med naturen.
læs: “Terapi i naturen – introduktion“
Vi kan sidde i uderummet, hvor den ene langside altid er åben. Her er udsigt til det grønne, mens høns og ænder trisser rundt på gårdspladsen og terapihunden Milton passer på.
Eller om vi gå langs Rævs Å og finde et sted at sidder nede på engen skjult af de høje græsser. Eller vi kan sidde i vores have under de gamle træer.
Det vigtigste er, at du oplever et rum, der er trygt og stimulerende for det arbejde, som du er kommet for at få hjælp til.
Indholdet i den psykoterapeutiske samtale, det teoretiske grundlag og metodiske rammeforståelse, er den samme – uanset hvor vi befinder os.