7-dit-mentale-helbred

Dit mentale helbred (7): De dårlige dage er også en del af din historie.

I min praksis møder jeg klienter, som optagede af at få det bedre – forståeligt nok!!

Rigtig mange har dog en forventning om, at de burde kunne undgå de dårlige dage…

Men ingen kan undgå regnen og mørket.

En af mine unge klienter spurgte mig direkte “Hvordan håndterer jeg de dårlige dage??”

Dette spørgsmål er så fint, da det netop åbner op for at kunne blive bedre til at håndtere ubehaget – fremfor det umulige projekt med at undgå, at få dårlige dage.

I denne klumme “De dårlige dage er også en del af din historie”, tager udgangspunkt heri – med håbet om at inspirere…

7. klumme om “Dit mentale Helbred”

Som psykolog i Odder og omegn er det et privilegium, at få lov til at skrive i vores lokale Odder Avis. Jeg er passioneret for, at dele min viden om psykologi – og håber på, at du kan bruge noget af det, som jeg skriver om.

Dette er mit 7. indlæg til klummen om “Dit mentale Helbred”.

Nedenstående artikel blev bragt i Odder Avis d. 20. September 2023.

Artiklens tekst:

“Det er bare nervøsitet”

Jeg er fra 1973, voksede op på landet med masser af tid og plads til at lege udenfor i naturen. Min mor var dagplejemor, så hun var altid i min nærhed.

Og når far kom hjem fra arbejde, sad vi i køkkenhaven og spiste friske ærter sammen.

Jeg husker mit første ridestævne. Jeg har vel været omkring 7 år. Pludselig fik jeg ondt i maven og det rystede så underligt i min krop.

Jeg spurgte min mor hvad det var – om det var noget galt med min krop. Hun svarede:”Det er bare nervøsitet”. 

De unge mistrives

Mit nervesystem og hjerne er vokset op under ganske anderledes betingelser end langt de fleste børn og unge i dag. Om det er godt eller skidt – ved vi jo ikke endnu. Men meget peger på en uheldig udvikling – at noget gør, at de mistrives. 

Vi kender statistikken. Aldrig som før lider børn og unge mennesker.

Som psykolog tænker jeg naturligvis på hvorfor. Hvilke faktorer ligger til grund for, at så mange mistrives og har psykiske lidelser? 

Det er nærmest uoverskueligt at besvare dette spørgsmål. Alt forandrer sig jo på en generation… 

Men der er nogle markante forandringer, som børn og unge vokser op med. Sociale medier, pres og uoverskueligt mange muligheder – og en dagligdag i et tempo, som aldrig er set før. 

Jeg ser også mange unge i min praksis, som eksempelvis er angste for at fejle eller som endnu ikke har lært, hvordan man håndterer ubehagelige følelser. 

Hvordan håndterer jeg de dårlige dage?

En spurgte mig direkte: “Hvordan håndterer jeg de dårlige dage?” 

Det er jo et fantastisk spørgsmål at få. Så forståeligt, at det ikke er nemt at være menneske – uanset alder… Men det kræver samtidig et komplekst svar: 

At huske foranderligheden og tillade disse dage at være en del af din historie. 

At øve sig i at mærke, være med og acceptere det ubehagelige – og give slip på den kamp, som du alligevel ikke får noget godt ud af at kæmpe. 

I bund og grund blive mere klar over hvad der er hjælpsomt og vigtigt for dig. Når vi kender vores værdier, og ved hvornår man er tro mod sig selv, bliver det nemmere at træffe de svære valg og gå i en retning, som passer godt til en selv.

Man kan sige, at du skal finde ud af hvad der er betydningsfuldt, så du kan øve dig i, at gøre mere af det. Du navigerer efter dine værdier.

Dette vil klæde dig på til at kunne leve mere meningsfuldt – også på de dage, hvor humøret er mørkt og trist.

De dårlige dage er dine

På disse “dårlige dage” er du nemlig også dig. Måske du bombarderes af bekymringer og katastrofetanker –  men så er der mulighed for at træne lidt ekstra i tankehåndtering… 

Nogle gange er det bedste vi kan gøre, ikke at være for hårde ved os selv – og øve os i at tillade stormen at storme.

Og måske lave noget andet end at være optaget af det negative. Jeg kalder det “folde-sokker-sammen-dag”. Du ved, sådan en dag hvor det er ok, ikke at stille for høje krav til sig selv.

Pyha – jeg kan godt selv høre det…

Det lyder måske som meget – men husk på, at du træner dig selv hver eneste dag. 

Så læg mærke til, hvad du er igang med at forstærke. 

Du kan stoppe op og ændre din kurs.

Tag et skridt ad gangen.

Efterskrift om “De dårlige dage er også en del af din historie”

Unges mistrivsel er blevet noget som vi snakker om.

Og det er godt, men hvad gør vi så herfra??

Gruppebehandling for unge – tilmelding åbner snart

Jeg har længe ville være med til at gøre en ordentlig forskel for gruppen af unge, der kunne have gavn af min hjælp.

Derfor planlægger jeg to grupper for unge.

Den ene bliver en specialiseret angstgruppe med fokus på angsthåndtering. Det bliver en lille gruppe med kun 5 pladser og for de 16-21 årige.

Den anden gruppe bliver for unge i alderen 16-21 år. Her bliver et mere alment fokus – som måske kan betegnes “Livsduelighed” eller “Sådan håndteres livet som menneske”. Indholdet vil strække sig over mere end blot fokus på angst.

For at sikre, at de tilmeldte placeres i den gruppe,som passer bedst til dem, afholder jeg altid forsamtale. Du skal komme til forsamtalen inden du kan komme på en af de to grupper – og måske finder vi frem til, at du vil være bedst tjent med et individuelt forløb.

Jeg skal nok være skarp og helt tydelig med hvordan jeg bedst hjælper dig videre.

Skriv SMS til mig på 3074 4992 snarest, hvis du eller en du holder af – skal til forsamtale.


Se flere indlæg om