| Klummeindlægget om “Ærlighed som færdighed” er skrevet af Thomas Unmack Larsen |
10. klumme om “Dit mentale Helbred”
Som psykolog i Odder og omegn er det et privilegium, at få lov til at skrive i vores lokale Odder Avis. Jeg er passioneret for, at dele min viden om psykologi – og håber på, at du kan bruge noget af det, som jeg skriver om.
Dette er det 10. indlæg til klummen om “Dit mentale Helbred”.
Denne gang har min dygtige psykologpraktikant, Thomas fra Aarhus universitet, Psykologisk Institut har forfattet teksten – som jeg synes er virkelig god og værd at læse.
God fornøjelse
Nedenstående artikel blev bragt i Odder Avis d. 27. Marts 2024.
Artiklens tekst:
“Ærlighed som færdighed”
Dette forår har jeg fornøjelsen af at følge psykolog Karina Thomsen i hendes arbejde – og når man er praktikant hos ”Psykologen på Landet”, indebærer hverdagen skift mellem dybe samtaler, mange grin og spindelvæv i håret.
I sidste nummer om unges mistrivsel beskrev Karina hvordan vi måske har mere gavn af at se på mistrivsel som færdigheder, der skal trænes. Jeg tror dette rummer et opmuntrende budskab: Når noget er svært, kan jeg selv tage små skridt fremad ved at øve mig.
Jeg er også en af de unge
Jeg er også en af de unge, det handler om. Jeg ved ikke altid hvad jeg skal gøre når mange stimuli og forventninger får mit hoved til at koge op, eller når de grå vinterdage og nye kriser rammer mig som en mavepuster i slow-motion.
Måske du kan genkende følelsen. Hvad gør man når det hele er lidt meget? Hvor tager man fat?
Næsten uanset hvad det handler om, er der én færdighed jeg øver mig på først – at være ærlig om det, der er. ”Wow, flot tallerken du har opfundet der, Thomas!”… Men ja, faktisk bare ærlig, både på et relationelt og et personligt plan.
På et relationelt plan øver jeg mig i at være ærlig om det, som jeg tror det kun er mig der går med. Det, som jeg kan tro diskvalificerer mig fra kapløbet om at være ovenpå. Det, som jeg helst gemmer væk – for ellers…. Du mærker måske selv tankerne fare derhen hvor det er relevant i dit liv?
Åbenhed
Gennem åbenheden med en anden giver jeg mig selv mulighed for at erfare, at det svære jeg oplever faktisk bare er menneskeligt.
Når jeg bare er menneske, får jeg lettere ved ikke at lytte så meget til min indre dommer. Særligt når det viser sig, at andre kan genkende det, jeg siger, som det heldigvis ofte er tilfældet. Og selv når de ikke kan, hjælper det at blive set som jeg er og har det, i stedet for at skulle tage en facade på. Paradoksalt nok gør friheden der følger ærligheden, at jeg ofte kommer lidt mere ovenpå.
Ærlighed som invitation
Noget af det smukkeste ved ærligheden er, at den også er en invitation; når maskerne falder, og de svære følelser får plads, bliver det også lettere for den jeg taler med bare at være menneske. Er der noget mere befriende end at være to der lægger maskerne og filtrene til side?
På et personligt plan tvinger ærlighed mig til at være til stede i nuet, fordi jeg er nødt til at være her for at mærke og fortælle det, der er. Ærlighed giver mig også lidt fastere grund under fødderne, fordi det tvinger mig til at se med klarhed, hvad der er i mig og omkring mig. På denne måde er ærlighed for mig en værdifuld handling, der også muliggør handling mod andre værdier.
Ærlighed som færdighed
Færdigheder som ærlighed tryller selvfølgelig ikke det svære væk. Men de bringer mig tættere på at være som det træ, hvis grene kan bøje sig i stedet for at knække når det blæser; og som ikke vælter, fordi det har rødder over til nabotræet.
Nu hvor det blæser op i verden, tror jeg det er ekstra vigtigt vi tør være ærlige om det svære, særligt overfor hinanden – så vi får mulighed for at være rodfæstede og gøre det, der har værdi for os, der hvor vi kan.